Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Metoder og værktøjer
  3. Guide til samarbejde med jobcentret
  4. Svar
  5. Hjælpemidler

GUIDE TIL SAMARBEJDE MED JOBCENTRET

Hjælpemidler

Jobcentret kan yde tilskud til hjælpemidler til personer med et handicap, når der er tale om hjælpemidler, som ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. Hjælpemidler kan være arbejdsredskaber og mindre indretninger af arbejdspladsen.

Kontakt altid dit lokale jobcenter for vejledning i den konkrete situation. Læs her som forberedelse, inden du kontakter jobcentret.

Jobcentret kan yde tilskud til virksomheder, som fastholder eller ansætter en medarbejder med et handicap, som har brug for ekstra hjælp til at klare bestemte dele af arbejdet.

Hjælpen kan bestå af tilskud til arbejdsredskaber, undervisningsmaterialer og mindre tilretninger af arbejdspladsen, sådan at medarbejderen kompenseres for sin begrænsning. Der kan fx være tale om ramper, særligt håndværktøj, en app som skaber struktur eller en særlig kontorstol.

Medarbejderens begrænsning kan være af både fysisk, psykisk eller social karakter. Begrænsningen kan skyldes ulykke, sygdom eller være medfødt.

Hjælpemidler er både en mulighed for ordinært ansatte, ansatte i løntilskudsjob, fleksjob, personer i virksomhedspraktik og selvstændige, som har en varig og betydelig funktionsnedsættelse.

Virksomheder skal ansøge jobcentret om tilskud, der bevilges på baggrund af en individuel vurdering. Det er en forudsætning, at udgiften til hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdspladsen normalt selv afholder.

Fordele

Virksomheden får et incitament til - på trods af en fysisk eller psykisk begrænsning - at fastholde eller ansætte en medarbejder, som har de rette kompetencer. Virksomheden får via jobcentret hjælp til, at begrænsningerne fylder så lidt som muligt i hverdagen.

✓ Mere viden

Læs mere om hjælpemidler

Læs mere om personlig assistance

Få inspiration til at kombinere job og handicap i vores tema om job og handicap

Find dit lokale jobcenter 

Relateret indhold

Fastholdelsesplan

En fastholdelsesplan sikrer en mere kvalificeret tilbagevending til arbejdet. Dertil kan det være et godt evalueringsværktøj til den løbende opfølgning på medarbejderens sygdom. Om fastholdelsesplan

Jobcentrets opfølgningssamtaler

Jobcentret skal lave opfølgning på medarbejderes sygdom senest otte uger fra første fraværsdag. Om opfølgningssamtaler

Isbryderordningen

Løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen gør det muligt at starte ansættelsen med op til et års løntilskud for nyuddannede med en funktionsnedsættelse. Om isbryderordningen

Spørg Cabi

Gratis hotline til dig, der i professionel sammenhæng har brug for ekspertviden om det rummelige arbejdsmarked, socialt ansvar og indsatser, der virker. Spørg Cabi

Når du vil forebygge eller fastholde

Se mulighederne

PROJEKT

Indslusning som rekruttering

Flere virksomheder skal inspireres til at arbejde bevidst med indslusning som rekrutteringsværktøj. Og jobcentrene skal kunne samarbejde målrettet med de lokale virksomheder herom. Det er målet for dette projekt om brug af indslusning som rekruttering. (Projektperiode 2016) Om indslusning som rekruttering